I Tyskland findes der mere end en million GmbH’er, som et selskab med begrænset ansvar hedder på tysk. Denne selskabsforms popularitet er forståelig, idet anpartshaver i et GmbH hæfter over for tredjemænd med maks. indskudskapitalen. At selskabernes ”Geschäftsführer“, som den administrerende direktør hedder på tysk, derimod hæfter personligt i stort omfang, er næsten ukendt.
Vi vil derfor efterfølgende give et kort overblik over de risici, der er forbundet med direktørposten i et tysk GmbH, som er betragtelig større end ved en tilsvarende stilling i et dansk ApS. Bemærk, at der ikke kan nævnes samtlige detaljer. Skulle der opstå spørgsmål er du altid velkommen til at henvende dig til os.
Stiftelsen af GmbH – er indskudskapitalen tilstede?
Indskudskapitalen (på mindst 25.000 EUR) skal stå til direktørens rådighed ved stiftelsen af selskabet (eller mindst halvdelen af beløbet, hvis der er tale om to eller flere stiftere). I praksis medfører det nogen gange uventede problemer.
Jf. tysk ret begynder GmbH’ets eksistens nemlig først i det sekund, hvor selskabet registreres i det tyske register kaldet ”Handelsregister”. Idet der ikke findes et centralt elektronisk register ligesom i Danmark, men derimod mere end 100 lokale registre, som føres manuelt af skifteretterne (Amtsgericht), tager indregistreringen typisk flere uger efter dokumenterne er indleveret.
I hele perioden – fra indlevering af dokumenterne til registreringen er sket – skal indskudskapitalen være fuldtud til direktørens rådighed. Det skal dokumenteres, allernemmest med bankens kontoudtog på beløbet. Bemærk, at det skal være GmbH’et (helt præcis sagt GmbH under stiftelse), der er kontoindehaver, ikke stifteren eller direktøren.
Først på det tidspunkt, registrering er gennemført, eksisterer GmbH’et. Og først derefter må kapitalen bruges til selskabets formål. Hvis selskabet under stiftelsen (før registrering) allerede har indgået forpligtigelser (fx ansættelse af medarbejder eller leje af kontorlokaler) uanset hvor fornuftigt og velovervejet det måtte have været, anses det som en forbudt forringelse af kapitalen.
Konsekvensen er, at GmbH-Geschäftsführer hæfter personligt og solidarisk med selskabets anpartshavere overfor selskabet. Det er ikke et teoretisk problem, som man måske måtte antage, fordi selskabet vil næppe sagsøge dets direktør og anpartshaver. Det er tværtimod en ganske konkret risiko, som opstår, såfremt selskabet skulle erklæres konkurs på et senere tidspunkt – muligvis om mange år. Den tyske kurator vil nemlig allerførst undersøge, om indskudskapitalen (og i givet fald dens forhøjelser i løbet af årene) er blevet indbetalt og har været fuldtud til selskabets disposition på det tidspunkt, registreringen er sket. Hvis ikke det kan dokumenteres, hæfter Geschäftsführereren og anpartshavere personligt overfor boet. På den måde skaffes yderlige midler til boet.
(fortsættes)
