I Tyskland gælder fra den 28.04.2020 næsten ubemærket nye, skærpede regler for bilister, der ikke overholder reglerne. Se nedenfor de vigtigste nye regler samt henvisning til hele regelsættet, så du ikke bliver overrasket som dansker i Tyskland.
Skærpede hastighedsbøder
Indtil nu risikerede bilister først at få et kørselsforbud, hvis denne overskred hastighedsbegrænsningerne med mindst 26 km/t to gange inden for et år. Fra nu af skal også de der overtræder loven for første gang aflevere kortet: Den der udenfor byområder bliver taget i at køre hurtigere end 26 km/t, skal give afkald på kørekortet i mindst en måned og betale en bøde på 70 EUR.
Indenfor bebyggede områder bliver reglerne endda endnu hårdere: Her bliver der allerede ved overtrædelse af fartgrænsen med 21 km/t udstedt et kørselsforbud, bøden beløber sig på 80 EUR.
Derudover er det også dyrt, hvis man på motorvejen ikke danner den såkaldte “Rettungsgasse” (redningsvej) når en ambulance skal forbi, eller at bruge redningsvejen uden tilladelse. Hvis der ikke dannes redningsvej eller den anvendes ulovligt, er der risiko for bøder mellem 200 til 320 EUR, to punkter (i Tyskland benyttes som bekendt et punktesystem) samt kørselsforbud i en måned.
Højere parkeringsbøder
Lieledes er det nu også dyrt at holde eller parkere ulovligt: Parkering på en cykelvej koster nu 70 EUR i stedet for 30 EUR, at holde/parkere i anden række koster 80 EUR i stedet for tidligere 20 EUR. Begge forseelser givet et punkt i registret i Flensborg. Udover cyklister skal ligeledes fodgængere beskyttes bedre i lovændringen af færdselsloven (StVO) vedtaget af det tyske Bundesrat. Parkering på fortov eller i en fodgængerzone, der i henhold til færdselsskilte er ulovlig, straffes nu ikke længere med en bøde på 30 EUR, men fremover med 55 EUR.
Cykler opgraderet i trafikken: Sikkerhedsafstand og overhalingsforbud
Ved overhaling af cyklister uden for byområder foreskrives der fremover en sideafstand på min. 2 meter. Desuden vil cyklisterne få deres egne færdselsskilte i fremtiden, der med en tilsvarende grøn pil for cyklister vil få mulighd for at dreje af til højre ved et rødt trafiklys. I cykelzoner, der skal nyetableres, må motorkøretøjer fremover kun køre med 30 km/t.
Endvidere er der nu flere steder forbud mod at overhale cyklister.
P-pladser for ladcykler indføres
Med den tyske grundighed kommer der ligeledes nye regler for parkering af ladcykler – de få deres egne p-pladser.
Summa summarum bliver takster hævet og delvist inkasseret på stedet. De der bor hernede og kører med tyske plader, skal regne med, at kørselsforbud også vedrører dem, da det nu gives tidligere end før.
Detaljer kan findes her på ministeriets hjemmeside (på tysk).
Billedkilde: shutterstock.com