GmbH’er som selskabsform er meget populær i Tyskland, idet anpartshaver i et GmbH hæfter over for tredjemænd med maks. indskudskapitalen. At selskabernes direktør (”Geschäftsführer“) derimod hæfter personligt i betragtelig omfang, er næsten ukendt. Læs nærmer om compliance i anden afsnit (2/7) af vores lille serie.

 

Med lov skal man selskab bygge

Princippet er altomfattende: Ledelsen (og det er i et GmbH Geschäftsführeren) er forpligtet til at lede og organisere virksomheden på en sådan måde, at der ikke sker retsstridige handlinger. Derfor skal der installeres et internt kontrolsystem, der sikrer at mulige retsstridige handlinger helst undgås, og at disse i hvert tilfælde kan opdages og sanktioneres. Principperne er efterhånden kendt under slagordet ”Compliance”.

 

Geschäftsführerens personlig ansvar

Det er en stor mundfuld, ledelsen skal stå inde for. Selskabet skal handle legalt på alle tænkelige områder, om det nu er tekniske regler, konkurrenceloven, arbejdsretten, bogholderi, skatter eller hvad der ellers kommer i betragtning (kaldes også ”legalitetsforpligtigelsen”).

Selvfølgelig er det i større virksomheder umuligt for en Geschäftsführer, at have kendskab til alle disse regler personligt. Han er derfor berettiget og forpligtet til, at ansætte medarbejder, der styrer og udfører disse opgaver. Disse medarbejder skal udvælges med omhu og overvåges i tilstrækkelig omfang.

 

Hvis Compliance ikke overholdes …

Hvis selskabet krænker gældende regler og love, som virksomheden kunne have forhindret med et passende Compliance-system, kan virksomheden idømmes bøder jf. Ordnungswidrigkeitengesetz § 130. Det er fx sket for nyligt, hvor BMW fik pålagt 8,5 mio EUR i bødestraf for manglende opsigt under Dieselskandalen.

 

Ikke nok med det, selskabet kan derefter holde direktionen personligt ansvarlig for den betalte bøde, se efterfølgende afsnit.

 

(fortsættes)

Hvis der er spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til

Ingo Schmidtmann

Maximilian Juncker

 

Photo by Tomasz Sienicki, licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported license, image resized