Onsdag blev den nye „SchRoKo“-koalitionsaftale med stor medieopmærksomhed præsenteret. Aftalen indeholder også en række punkter om klima, vedvarende energi og især vindenergi. En ting står klart: Det i medierne højt proklamerede løfte – især fra CDU/CSU – om at afskaffe den såkaldte „varmelov“, er blevet stille og roligt reduceret til en fodnote. En lille reform af bygningsenergiloven, som den nu blev til, var nemlig allerede planlagt. Alt i alt kan man ikke tale om en ny start af det grønne omstilling, som ellers blev krævet af visse forsyningsselskaber. Meget forbliver som før, og de virkelig store spørgsmål – såsom en reform af EEG fra slutningen af 2026 – forbliver (endnu) uklare.

Vi har fremhævet og opsummeret de vigtigste punkter vedrørende vedvarende energi og de tilhørende aftaler og regler (i det omfang de allerede er konkrete):

  1. Klimamål – Der fastholdes en generel forpligtelse til klimamålene og målet om klimaneutralitet i 2045. Dette skal dog også opnås gennem CCS m.m. – udvidet i forhold til tidligere praksis ikke kun ved industrianlæg, men også ved gaskraftværker samt med DAC (Direct Air Capture – CO₂-opsamling fra luften som fremtidsteknologi).
  2. Industriel elpris – Koalitionen er enig om at forlænge elpriskompensationen til virksomheder permanent og at indføre en industriel elpris for energitunge virksomheder. CDU-leder Friedrich Merz nævnte endda dette specifikt ved præsentationen af aftalen – selvom han som oppositionsleder tidligere var stærkt imod.
  3. Energiproduktion – Der fastholdes en forpligtelse til udfasning af kul i 2038. For at sikre forsyningssikkerheden ønsker koalitionen at tilskynde opførelsen af 20 GW gaskraftværkskapacitet gennem en „teknologiåben opdateret kraftværksstrategi“. Detaljer herom mangler stadig, især om planen også omfatter brintklare anlæg. CDU/CSU kunne dog ikke gennemtvinge en genaktivering af de allerede nedlukkede tyske atomkraftværker – atomudfasningen fortsætter således for nu.
  4. Reservekraftværker – Unionen og SPD fastholder målet om midlertidigt at bringe reservekraftværker tilbage på markedet for at undgå prisstigninger på el. Om dette er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, vil tiden vise.
  5. Ingen ny begyndelse for energiomstillingen – Der sker ingen reel ny start. Koalitionspartierne ønsker dog stadig at udbygge vedvarende energi „beslutsomt“. Udbygningen skal dog i højere grad ske „netvenligt“, og de vedvarende energikilder skal på sigt kunne refinansieres via markedet. Hvad dette konkret betyder, skal afklares i forbindelse med den planlagte reform af EEG i 2026. Et allerede nævnt, men vagt formuleret mål: „Vi vil begrænse de tilladte jordlejepriser for anlæg, der modtager EEG-støtte.“
  6. Arealmål og vindenergi – Arealmålene indtil 2027 fastholdes, og målene frem til 2032 vil blive evalueret. Baggrunden er, at SPD vil holde fast i målet om 2 % af arealet, mens Unionen ønskede at nå målet gennem et mere blød „grøn energimål“ uden specifikke tal.
  7. Netudbygning – Netudbygningen skal fremmes effektivt, og nye ledninger skal primært etableres som billigere luftledninger. Den føderale regering vil desuden – som ønsket af Unionen – arbejde for én samlet elpriszone i Tyskland.
  8. Ingen afskaffelse af „varmeloven“ – Da der ikke findes en „varmelov“, kan den heller ikke afskaffes. Der hentydes formentlig til bygningsenergiloven – det såkaldte ”GEG”. Denne kan ikke afskaffes, da den føderale regering er bundet af klimaloven og krav om reduktion af CO₂-udledning i varmeforsyningen. Der er derfor kun begrænset rum for ændringer. En ændring af GEG var alligevel nødvendig for at implementere EU’s bygningsdirektiv. Konklusion: Meget postyr for ingenting.
  9. Udbygning af fjernvarmeinfrastruktur – Der nævnes ingen konkrete investeringsbeløb i koalitionsaftalen. Kun intentionen om at forbedre investeringsbetingelserne via en reform af AVB-fjernvarmebekendtgørelsen og varmeleveringsbekendtgørelsen, samt at indføre prisovervågning og en mæglingsinstans for fjernvarme.
  10. Brintinfrastruktur og energi-infrastruktur – 150 millioner EUR fra Klima- og Transformationsfonden (KTF) – ud af et samlet særligt budget på 500 millioner EUR – skal gå til udbygning af energiinfrastruktur og et brintkerne-net. Resten skal komme fra privat kapital med statslige garantier – om det fungerer (også ift. statsstøtteregler), må tiden vise.
  11. Implementering af RED III – Implementeringen skal finde sted inden 30.06.2025 og skal nu ske „snarest muligt“. Om dette mål er realistisk, er endnu usikkert. Der diskuteres pt. en midlertidig direkte anvendelse af RED III i Tyskland. Intet er dog endeligt besluttet.
  12. Vindegnede områder – Styringseffekten af vindegnede områder skal sikres. Dette antyder muligvis en udvidelse af „lex Sauerland“, da man ønsker at koncentrere vindkraft til bestemte områder.
  13. Regional planlægning – Natur- og artsbeskyttelse skal nu inddrages tidligt i regional planlægning – som også fastsat i RED III og nu bekræftet af koalitionen. Et andet sted i aftalen nævnes det under overskriften „planlægningsacceleration“, at dobbeltkontroller bør undgås. Det bliver derfor interessant at se, hvad der skal tjekkes yderligere på projektgodkendelsesniveau – eller ikke længere skal – og hvor hurtigt det implementeres.
  14. Forenkling af TA Lärm og TA Luft – Det lyder godt, men hvordan denne af koalitionen besluttede forenkling konkret skal se ud, forbliver uklart.

Såfremt der måtte være yderligere spørgsmål står vi gerne til rådighed.

 

Kontakt: Dr. Axel B. Röpke