Retssager & fuldbyrdelse

Erfarne tyske advokater fører din retssag

Vi har i mere end 25 år ført retssager for vores klienter og har i denne sammenhæng også hjulpet dem med tvangsfuldbyrdelse af domme. Vi repræsenterer virksomheder ved tyske domstole og voldgiftsretter (litigation), når der er tale om en grænseoverskridende tvist. Vores advokatfirma har således specialiseret sig i retssager for nordiske klienter i Tyskland. Selvom vi ikke viger tilbage fra at gå rettens vej, stræber vi dog altid efter en udenretslig tvistbilæggelse, såfremt dette er i vores klienters interesse.

Sådan hjælper vi dig konkret – tre eksempler på, hvordan vi fører retssager for vores klienter

Du har problemer med en udenlandsk kunde?
Vi klarlægger, hvilken retsorden der skal anvendes i dit tilfælde, og oplyser dig om dine chancer i forhold til en mulig retssag. For ofte er det i grænseoverskridende retssager ikke altid entydigt, hvorvidt tysk eller udenlandsk ret finder anvendelse. Men netop inden for dette område har vi mange års erfaring og gennem vores internationale netværk gode, personlige kontakter til udenlandske advokater.

Du vil tvangsfuldbyrde en udenlandsk dom i Tyskland?
Der findes i modsætning til i de nordiske lande ikke en central myndighed til dette i Tyskland. Vi hjælper dig i forhold til eventuelle, nødvendige eksekvaturprocedurer og skaffer i sådanne tilfælde forudsætningerne for en tvangsfuldbyrdelse i Tyskland. Derudover overtager vi den komplette, juridiske afvikling af tvangsfuldbyrdelsesproceduren for dig.

Du ønsker at indgå en international aftale med en forretningspartner?
I forbindelse med grænseoverskridende kontrakter er klausuler om den gældende lov og retlige kompetence ofte tilrådelig. Af og til skal der sågar aftales såkaldte „alternative dispute resolution“-mekanismer, som på forhånd fastlægger, at eventuelle tvister skal bilægges. Vi rådgiver dig inden indgåelsen af kontrakten i forhold til den gældende lov og fordelene og ulemperne ved de forskellige konfliktløsningsmekanismer. På denne måde undgår vi uegnede eller for dig senere dyre bestemmelser i dine kontrakter.

Vi hjælper dig med at føre retssager og fuldbyrde domme i Tyskland, særligt i forhold til disse områder:

  • Forsvar ved retssager i Tyskland
  • Retssager i Tyskland og inkasso af fordringer
  • Afvikling af retssager med relation til udlandet i statslige retter eller voldgiftsretter
  • Fuldbyrdelse af udenlandske domme i Tyskland

Du søger tyske advokater, som juridisk set kan gennemtvinge dine krav eller afværge sådanne mod dig?

Dine kontaktpersoner hos Tyskret Sagawe & Klages er i denne sammenhæng:
Ingo Schmidtmann
Ingo SchmidtmannRechtsanwalt
Maximilian Juncker
Maximilian JunckerRechtsanwalt
Denise Hildebrand
Denise HildebrandRechtsanwältin