Tysk højesteret dømmer til fordel for netselskaber
Tysk Højesteret (BGH) har nu afgjort en klage fra en batterilageroperatør over betaling af et byggetilskud til omkostninger til netoperatøren for tilslutning af dennes systemer (afgørelse af 15. juli 2025 – EnVR 1/24). Det omstridte byggeomkostningstilskud (BKZ) blev opkrævet på grundlag af præstationsprismodellen i overensstemmelse med positionspapiret fra det føderale netstyrelse (BNetzA) fra 2009 og beregnet i henhold til batterianlæggets maksimale tilsluttede belastning – uanset hvor ofte denne udnyttes.
BKZ gælder generelt for slutbrugere – såvel som batterilagerfaciliteter
BKZ opkræves generelt på fordelingsnetniveau for alle slutbrugere, dvs. primært husholdninger eller virksomheder. Selvom batterilagerfaciliteter har mulighed for at føde ind i og trække sig ud af nettet og også at operere på en nettjenlig måde, behandles de på samme måde som slutbrugere og dermed skal de betale et ikke ubetydeligt beløb i BKZ; i dette specifikke tilfælde blev 15 procent af investeringsvolumen opkrævet som BKZ.
Batterielageroperatør henviser til forbud mod diskrimination
Lageroperatøren havde påberåbt sig forbuddet mod diskrimination i tysk loven om energiindustrien (EnWG) og et forbud mod investeringsbegrænsninger i henhold til EU-lovgivningen, som også gælder for batterilagerfaciliteter.
Den øverste landsret (OLG) i Düsseldorf fulgte dette argument i slutningen af 2023. Dommerne kritiserede ikke opkrævningen af BKZ i sig selv, men fastslog, at den ikke skulle opkræves for batterilagerfaciliteter i overensstemmelse med kapacitetsprismodellen, da lagerfaciliteter ikke skulle klassificeres som slutbrugere. I henhold til anmodningen fra Düsseldorf skal det netstyrelsen træffe en ny afgørelse om sagsøgerens ansøgning.
BGH omstøder underrettens afgørelse
BGH gik nu imod dette og fastslog, at det netstyrelsen ikke var forpligtet til
at forbyde en fordelingsnetselskab at opkræve BKZ i overensstemmelse med efterspørgselsprismodellen. Efter rettens mening har BKZ en styrings- og kontrolfunktion, fordi tilslutningen bliver dyrere, jo højere effektbehovet er. BKZ sikrer således, at der ansøges om nettilslutning i overensstemmelse med det faktiske behov i det respektive net, hvilket forhindrer overdimensionering af distributionsnettet og reducerer de dermed forbundne netudvidelsesomkostninger for alle netbrugere.
Kritik fra batterioperatører
Som forventet er denne beslutning blevet kritiseret af lageroperatør- og producentsektorens forening. De finder det problematisk, at der stadig anvendes traditionelle kategorier som »forbrugere« og »producenter«, som ikke længere i tilstrækkelig grad afspejler den aktuelle markedsudvikling og ikke tager højde for fordelene ved rent markedsbaserede batterilagersystemer. Uanset er alle enig, at dommen vil have indflydelse på investitionerne i de tyske batterilager.
Nye planer fra det tyske netstyrelse
BNetzA arbejder nu også på at indføre BKZ på transmissionsnetniveau, da reguleringen på dette område er mindre klar end for distributionsnettet.
