Selvom selskabet har succes betyder det ikke, at en direktør ikke risikerer noget ansvar. For selskabet skal jo også betale skat og desuden bidrag til medarbejdernes socialforsikring. Her opstår spørgsmålet om hvem der har ansvaret, såfremt selskabet ikke efterkommer sine betalingsforpligtelser ifm skat og socialforsikringsbidrag. Læs nærmere om direktørens ansvar for selskabets betaling af skat og socialforsikringsbidrag i fjerde afsnit (4/7) af vores lille serie.

 

Det bliver endnu værre: Geschäftsführer hæfter for GmbH’ets skatter

 

Nej, han hæfter ikke generelt, men det kan hurtig ske, at han kommer i klemme.

 

Udgangspunkt er Geschäftsführerens forpligtigelse til at sørge for selskabets korrekte bogføring (GmbH-lovens §§ 41, 42). På dette grundlag er Geschäftsführer ansvarlig for at årsregnskabet er korrekt (OBS – det er ikke revisors ansvar, han laver kun et udkast på grundlag af de modtagne informationer), se GmbHG § 13 stk. 3 ifm. HGBs §§ 242, 264.

 

På grundlag af de bogførte resultater har Geschäftsführer pligt til at overholde selskabets samtlige skattemæssige forpligtigelser. Såfremt der ikke indleveres selvangivelser for samtlige i betragt kommende skatter (der findes mange: moms, selskabsskat, erhvervsskat, medarbejderens lønskat m.m.) og der ikke indbetales de passende beløb, fastslår den tyske Abgabenordnung (svarende til den danske ligningslov) i §§ 34, 69, at Geschäftsführer hæfter personligt overfor selskabet, hvis han handler forsætteligt eller groft uagtsomt. Forsætteligt betyder (forenklet sagt) en bevidst handling, groft uagtsom er at han burde have vidst bedre.

 

Straffeansvar for indbetaling af socialbidrag

 

Det samme gælder for de såkaldte bidrag til medarbejdernes socialforsikring (sygdoms-, pensions-, arbejdsløsheds- og plejeforsikring), som i Tyskland betales ved siden af skatten. Her er Geschäftsführer ikke kun personlig ansvarlig for beregning og betaling, men står derudover under straffeansvar (strafferetslovbogens § 266a).

 

Selvfølgelig er det ikke påkrævet, at Geschäftsführer løser alle disse opgaver personligt; hvis han uddelegerer arbejdet (som vel er det normale) skal resultater dog kontrolleres og evt. fejl rettes op på med det samme – det siger sig selv efter Compliance-reglerne.

 

(fortsættes)

Hvis der er spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til

Ingo Schmidtmann

Maximilian Juncker