En direktør skal selvfølgeligt træffe beslutninger hver dag. Nogen gange kan det vise sig, at beslutninger ikke giver det ønskede resultat, men snarere har været økonomisk negative for virksomheden. Læs nærmer om direktørens ansvar for selskabets (manglende) økonomiske succes i tredje afsnit (3/7) af vores lille serie.

 

Ansvarlig for succes?

Geschäftsführer, som den administrerende direktør i et GmbH kaldes, er selvfølgeligt ikke personligt ansvarlig for selskabets økonomisk succes. Men – han kan på den anden side heller ikke træffe beslutninger som det passer ham. Selvom han altid har et bestemt råderum, forlanges det dog i den tyske GmbH-lovs § 43 stk. 1 bl.a., at Geschäftsführer ”anvender den omhu god forretningsskik tilsiger i alle selskabets anliggender”.

 

”Business Judgement Rule” skal følges

Dette princip har retspraksis løbende konkretiseret og reglen findes efterhånden i aktielovens § 93 stk. 1, som anvendes analogt for GmbH’er. Definitionen er negativ: Direktøren hæfter ikke for hans beslutninger, hvis han fornuftigvis måtte antage,

– at han har handlet i selskabets interesse, og
– det skete på et grundlag af rimelige informationer.

 

Har beslutningen bevisligt tjent selskabets interesse?

Hvis disse forpligtigelser ikke bevisligt overholdes, er direktøren forpligtet til erstatte en evt. skade over for selskabet. Det er fx sket for et medlem af bestyrelsen af Siemens, som er blevet dømt til betaling af en skadeserstatning på 15 mio EUR, fordi hele bestyrelsen (ikke kun ham) ikke havde sørget for, at medarbejderne holdt op med at bestikke kunderne for at få nye ordrer hjem.

 

Bemærk, at det ikke er selskabet, men lederen, der skal løfte bevisbyrden for at hans handlinger kan – objektiv og subjektiv – retfærdiggøres. Det kan derfor kun anbefales, at direktører opbevarer dokumentation for deres beslutningsgrundlag for kritiske afgørelser.

 

Ledelsen må ikke lukke øjnene

Det kan forventes, at ovennævnte regler, som er også kendt under udtrykket ”Business Judgement Rule” kommer i stor stil til anvendelse i den såkaldte Diesel-skandal, hvor tyske bilfabrikker i større omfang bedragede publikummet omkring renheden af de solgte motorer. Landsretten i Stuttgart har i en første (endnu ikke retskraftig) kendelse vedr. Porsche afsagt, at ledelsen ganske entydigt ikke fulgte de ovennævnte anfordringer.

 

(fortsættes)

Hvis der er spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til

Ingo Schmidtmann

Maximilian Juncker