Der Beitrag Tysk netstyrelse (BNetzA) sænker EEG-udbudsloft for 2026 fra 7,35 til 7,25 cent erschien zuerst auf TYSKRET.

Elmarkedsdirektivet baner vejen

Ifølge elmarkedsdirektivet skal støtten til vedvarende energi, hvis Bruxelles fortsat skal godkende den, i vid udstrækning omlægges til såkaldte tosidige differencekontrakter, ”contracts for difference” (CfD), og suppleres med kriterier, der følger af NZIA, for også fremover at kunne blive anerkendt af EU.

NZIA skaber en bindende ramme med det formål at styrke den europæiske industri på vejen mod klimaneutralitet og kræver blandt andet konkret indførelse af kvalitative udbudskriterier som bæredygtighed og cybersikkerhed, der effektivt tilgodeser europæiske producenter.

Sammenlignelige krav forventes også at komme til at gælde for støtten til onshore-vindenergi, hvis statsstøttegodkendelse udløber ved udgangen af 2026, og hvis reform bliver en af de store opgaver for den nuværende regering.

Baggrund: Europæisk Net Zero Industry Act

NZIA er EU’s svar på industripolitiske initiativer som den amerikanske “Inflation Reduction Act” eller Kinas “Made in China 2025”. Målet er ikke at tabe terræn i den internationale konkurrence om grønne teknologier og at nå målene i European Green Deal. NZIA har til formål markant at udbygge produktionskapaciteten for rene, klimavenlige teknologier – især vind og solenergi, men også CCS og atomkraft, som regnes for klimavenlige i NZIA’s forstand – i Europa og reducere afhængigheden af import, især fra tredjelande. Loven trådte i kraft den 29. juni 2024.

Kontakt:

Dr. Axel B. Röpke

Der Beitrag Offshore–vind – Tilpasning af udbudsdesignet forventes på grund af europæiske krav erschien zuerst auf TYSKRET.

Vi har fremhævet og opsummeret de vigtigste punkter vedrørende vedvarende energi og de tilhørende aftaler og regler (i det omfang de allerede er konkrete):

1. Klimamål – Der fastholdes en generel forpligtelse til klimamålene og målet om klimaneutralitet i 2045. Dette skal dog også opnås gennem CCS m.m. – udvidet i forhold til tidligere praksis ikke kun ved industrianlæg, men også ved gaskraftværker samt med DAC (Direct Air Capture – CO₂-opsamling fra luften som fremtidsteknologi).
2. Industriel elpris – Koalitionen er enig om at forlænge elpriskompensationen til virksomheder permanent og at indføre en industriel elpris for energitunge virksomheder. CDU-leder Friedrich Merz nævnte endda dette specifikt ved præsentationen af aftalen – selvom han som oppositionsleder tidligere var stærkt imod.
3. Energiproduktion – Der fastholdes en forpligtelse til udfasning af kul i 2038. For at sikre forsyningssikkerheden ønsker koalitionen at tilskynde opførelsen af 20 GW gaskraftværkskapacitet gennem en “teknologiåben opdateret kraftværksstrategi”. Detaljer herom mangler stadig, især om planen også omfatter brintklare anlæg. CDU/CSU kunne dog ikke gennemtvinge en genaktivering af de allerede nedlukkede tyske atomkraftværker – atomudfasningen fortsætter således for nu.
4. Reservekraftværker – Unionen og SPD fastholder målet om midlertidigt at bringe reservekraftværker tilbage på markedet for at undgå prisstigninger på el. Om dette er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, vil tiden vise.
5. Ingen ny begyndelse for energiomstillingen – Der sker ingen reel ny start. Koalitionspartierne ønsker dog stadig at udbygge vedvarende energi “beslutsomt”. Udbygningen skal dog i højere grad ske “netvenligt”, og de vedvarende energikilder skal på sigt kunne refinansieres via markedet. Hvad dette konkret betyder, skal afklares i forbindelse med den planlagte reform af EEG i 2026. Et allerede nævnt, men vagt formuleret mål: “Vi vil begrænse de tilladte jordlejepriser for anlæg, der modtager EEG-støtte.”
6. Arealmål og vindenergi – Arealmålene indtil 2027 fastholdes, og målene frem til 2032 vil blive evalueret. Baggrunden er, at SPD vil holde fast i målet om 2 % af arealet, mens Unionen ønskede at nå målet gennem et mere blød “grøn energimål” uden specifikke tal.
7. Netudbygning – Netudbygningen skal fremmes effektivt, og nye ledninger skal primært etableres som billigere luftledninger. Den føderale regering vil desuden – som ønsket af Unionen – arbejde for én samlet elpriszone i Tyskland.
8. Ingen afskaffelse af “varmeloven” – Da der ikke findes en “varmelov”, kan den heller ikke afskaffes. Der hentydes formentlig til bygningsenergiloven – det såkaldte ”GEG”. Denne kan ikke afskaffes, da den føderale regering er bundet af klimaloven og krav om reduktion af CO₂-udledning i varmeforsyningen. Der er derfor kun begrænset rum for ændringer. En ændring af GEG var alligevel nødvendig for at implementere EU’s bygningsdirektiv. Konklusion: Meget postyr for ingenting.
9. Udbygning af fjernvarmeinfrastruktur – Der nævnes ingen konkrete investeringsbeløb i koalitionsaftalen. Kun intentionen om at forbedre investeringsbetingelserne via en reform af AVB-fjernvarmebekendtgørelsen og varmeleveringsbekendtgørelsen, samt at indføre prisovervågning og en mæglingsinstans for fjernvarme.
10. Brintinfrastruktur og energi-infrastruktur – 150 millioner EUR fra Klima- og Transformationsfonden (KTF) – ud af et samlet særligt budget på 500 millioner EUR – skal gå til udbygning af energiinfrastruktur og et brintkerne-net. Resten skal komme fra privat kapital med statslige garantier – om det fungerer (også ift. statsstøtteregler), må tiden vise.
11. Implementering af RED III – Implementeringen skal finde sted inden 30.06.2025 og skal nu ske “snarest muligt”. Om dette mål er realistisk, er endnu usikkert. Der diskuteres pt. en midlertidig direkte anvendelse af RED III i Tyskland. Intet er dog endeligt besluttet.
12. Vindegnede områder – Styringseffekten af vindegnede områder skal sikres. Dette antyder muligvis en udvidelse af “lex Sauerland”, da man ønsker at koncentrere vindkraft til bestemte områder.
13. Regional planlægning – Natur- og artsbeskyttelse skal nu inddrages tidligt i regional planlægning – som også fastsat i RED III og nu bekræftet af koalitionen. Et andet sted i aftalen nævnes det under overskriften “planlægningsacceleration”, at dobbeltkontroller bør undgås. Det bliver derfor interessant at se, hvad der skal tjekkes yderligere på projektgodkendelsesniveau – eller ikke længere skal – og hvor hurtigt det implementeres.
14. Forenkling af TA Lärm og TA Luft – Det lyder godt, men hvordan denne af koalitionen besluttede forenkling konkret skal se ud, forbliver uklart.

Såfremt der måtte være yderligere spørgsmål står vi gerne til rådighed.

Kontakt: Dr. Axel B. Röpke

Der Beitrag Det nye Koalitionsaftale og (vind)energi er vedtaget – meget mediestøj ingen større overraskelser erschien zuerst auf TYSKRET.

Der Beitrag Ny rekord for landvind i tyskland: November-udbudsrunden blev overtegnet med en faktor 1,5 erschien zuerst auf TYSKRET.

Ambitiøst tidsplan

Forslaget skal nu vedtages i miljøudvalget den 5. juni og kort efter i Forbundsdagens plenarforsamling. Forbundsrådet skal også stadig give sin godkendelse, hvilket er planlagt til begyndelsen af juli – delstaterne har allerede signaleret deres godkendelse. Så det kommer til at gå stærkt inden sommerferien, og det bliver endnu mere spændende med koalitionspartneren FDP, om de ikke i sidste minut springer fra igen, selv om de p.t. også forventes at være med.

Harmonisering med naturbeskyttelsesloven 

Den nødvendige harmonisering med den tyske naturbeskyttelseslov har fundet sted her: Repowering vil snart være muligt i en afstand på fem gange den nye mølles højde (såkaldte “5H regel”), og operatørerne vil have tid til at opføre den nye mølle inden for 48 måneder efter nedtagning af den eksisterende mølle. Ændringen løser også problemet med operatørens identitet i forbindelse med repowering-projekter.

Hvad skal i det store træk tilpasses for vindmøller på land?

–  repowering vil snart være muligt i en afstand på fem gange den nye mølles højde.

–  en ny mølle skal nu kunne opstilles inden for 48 måneder efter nedtagning af den eksisterende mølle

–  operatørens identitet skal bevises kort før beslutningen træffes (dvs. de facto ingen beslutning, hvis de ikke er identisk eller at der er indsendt en erklæring fra den gamle operatør – husk dog at være forsigtig med at give fuldmagter til administratorer)

–  fremmelse af tidlig påbegyndelse af byggeriet (afsnit 8a)

–  omfattende revision af godkendelsesproceduren (afsnit 10), herunder

> Elektronisk ansøgningsprocedure

> Beskyttelse af forretnings- og driftshemmeligheder

> Regulering af tidsfrister for involverede myndigheder

> Mulighed for ekspertudtalelser

> Fristeregulering for den relevante faktiske og juridiske situation for vedvarende energianlæg og elektrolyseanlæg

> Konkretisering af fuldstændighedserklæringen

> Afkortning af diskussionen

Der Beitrag Vedvarende Energi – BImschG opdatering – bl.a. større afstandsregel under repowering og nemmere procedurer erschien zuerst auf TYSKRET.

Dog er det vigtig at vide, at såfremt opstillingsprocessen overskrider 30 måneder efter hammerslaget for støttetildelingen faldt, at de efterfølgende 6 måneder indtil tariffen bortfalder ikke er gratis; der skal betales en bøde, hvis størrelse afhænger af de tildelte megawatt.

Også eksisterende projekter kan udnytte de nye regler

Husk, at denne forlængelse af frister gælder også for møller som allerede har modtaget tilsagn, dog under de følgende betingelser:

• Hammerslaget for støttetildelingen skal principielt være faldet mellem 31. december 2022 og 9. februar 2024.
• De nye tidsfrister anvendes også for de støttetilsagn, som er tildelt per hammerslag inden 1. januar 2023. Dog kun, hvis tildelingen under den gamle forordning ikke allerede var udløbet den 9. februar 2024. I disse tilfælde er tariffen (samt budsikkerhed) tabt og der skal ansøges på ny.
• Fristforlængelsen til de 36 måneder gælder heller ikke, hvis operatøren allerede skal betale bøden for det tildelte tilsagn den 9. februar 2024. Med andre ord: hvis tariffen blev tildelt med hammerslag før den 1. januar 2023 og hverken er underlagt en bøde eller udløbet den 9. februar 2024, gælder de nyligt indførte fristforlængelser.

• Det er dog muligt at blive fritaget fra den nye frist. Såfremt man ønsker, at lade støttetilsagnet/hammerslaget udløbe og byde på ny -f.eks. fordi de nye tarifmuligheder virker mere interessante, kan man vælge at fortsætte med de gamle regler (30 måneder) og er dermed hurtigere klar til at starte forfra. Ønsket om at anvende de gamle regler skal meddeles til det føderale netagentur (BNetzA) i tekstform. Husk dog, at budsikkerhedet er dermed tabt.

Der Beitrag Udbud af landvindmøller: Forlængelse af realiserings- og bødeperioder erschien zuerst auf TYSKRET.

Den fornyede forlængelse af fristen har forhindret truslen om bøder for mange operatører. Selvom de fleste operatører allerede har bestilt en omstilling, er den ofte endnu ikke blevet implementeret på grund af forsinkelser i indkøb og godkendelsesprocedurer hos myndighederne.

Vi står til rådighed for yderligere spørgsmål og er gerne behjælpelige med ansøgningen:

Dr. Axel Röpke

Ingo Schmidtmann

Der Beitrag UPDATE: Behovstyrede natkendetegn – endnu mere tid til at organisere omstillingen erschien zuerst auf TYSKRET.

Uden de nye bestemmelser ville de maksimale værdier være faldet tilbage til de betydeligt lavere værdier, der er fastsat i loven (EEG), det ville være 5,88 ct/kWh for vindenergi på land. Bundesnetzagentur bestemmelser er en reaktion på de øgede omkostninger til opførelse og drift af anlæggene, herunder de øgede renteomkostninger til finansiering af anlæggene. Omkostningerne er steget så kraftigt, at rentabel drift af nyplanlagte anlæg med lovbestemte maksimumsværdier ikke vil være mulig i det omfang, som er nødvendigt for energiomstillingen.

Vi står til rådighed for yderligere spørgsmål og er gerne behjælpelige med ansøgningen:

Dr. Axel Röpke

Ingo Schmidtmann

Der Beitrag Maksimal værdi for onshore-vindudbud i 2024 erschien zuerst auf TYSKRET.

Ejerne af anlæg skal foretage en selvevaluering

I henhold til bestemmelserne i loven om prisloftet (på tysk ”StromPBG”) skal ejere af møller og solcelleanlæg foretage en selvvurdering med efterfølgende kontrol fra den tyske netstyrelse.

Det betyder, at anlægsejere selv skal beregne deres overskudsindtægter, som de selv skal betale til den netoperatør, til hvis net deres respektive elproduktionsanlæg er tilsluttet. De er forpligtet til at gøre dette i henhold til § 29, stk. 1, nr. 3 og 4, i StromPBG.

Netoperatørerne har stillet en kompleks formular til rådighed til dette formål, som kan downloades her: https://www.netztransparenz.de/StromPBG/Anlagenbetreiber/Tool-zur-Berechnung-der-Ueberschusserloese .

Registreringen i netoperatørens portal, som skal foretages nu, går forud for indberetningen af dataene. Selve datarapporteringsfunktionen forventes at være tilgængelig i den respektive transmissionssystemoperatørs portal fra juni 2023, siger netselskaberne (”TSO”).

Husk at finde en administrator der kan hjælpe med indrapportering af data rettidigt, hvis i ikke selv kan det.

Overhold fristen for indberetning af data

Den lovbestemte frist for anlægsejerens datarapportering til TSO’en er den 31. juli 2023 for den første afgiftsperiode – det vil sige perioden 1. december 2022 til 31. marts 2023. Det selvberegnede afgiftsbeløb skal derefter betales første gang senest den 15. august 2023.

Hvis anlægsejeren ikke opfylder sine anmeldelses- eller betalingsforpligtelser i henhold til loven, skal den tyske netstyrelse kunne fastsætte en passende frist for opfyldelsen af disse forpligtelser og i et yderligere skridt om nødvendigt selv fastsætte overskudsindtægterne.

Forlængelse af afgiften i henhold til StromPBG ikke planlagt

Lovgiveren har indtil den 31. maj 2023 mulighed for at forlænge anvendelsesperioden for StromPBG ved bekendtgørelse til senest den 30. april 2024 (§ 13, stk. 2, StromPBG). Der er dog på nuværende tidspunkt ingen planer om en forlængelse, så det ser ud til, at der fortsat kun vil være de to perioder for (den ret komplekse) anvendelse af prisloftet.

Kontakt:

Dr. Axel Röpke

Ingo Schmidtmann

Der Beitrag Den tyske lov om prisloft for vedvarende energi – husk frister for indrapportering erschien zuerst auf TYSKRET.

Klarhed for industrien og investorer

Kommissionen har nu fremlagt følgende specifikationer i en delegeret retsakt: 

– Der skal være en fast købsaftale for elektricitet (“Power Purchase Agreement”/”PPA”) mellem elproducenten og brintproducenten.

– Fra 2028 må elektriciteten til grøn brint kun komme fra vedvarende energikilder, der er mindre end 36 måneder gamle og ikke er blevet offentligt støttet.

– I 2029 skal elektriciteten produceres i samme måned som brinten og fra 2030 i samme time. På tidspunkter, hvor elprisen er under 20 euro pr. megawatt-time, kan der også købes elektricitet fra nettet.

– Som hovedregel skal elektricitet og brint produceres i samme eludbudszone.

– Eludbudszoner med mere end 90 % vedvarende energi i nettet opfylder ikke disse kriterier (indtil videre er dette kun tilfældet i Nordsverige).

Den videre lovgivningsproces 

De regler, der nu fremlægges, er indeholdt i en delegeret retsakt fra EU-Kommissionen. Den vil blive juridisk bindende, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for to måneder.

Dr. Axel Röpke

Billdede: unsplash/American Public Power Association

Der Beitrag EU-Kommissionen fastlægger rammebetingelser for grøn brint erschien zuerst auf TYSKRET.