Der Beitrag Tysk netstyrelse (BNetzA) sænker EEG-udbudsloft for 2026 fra 7,35 til 7,25 cent erschien zuerst auf TYSKRET.

Tysk Højesteret (BGH) har nu afgjort en klage fra en batterilageroperatør over betaling af et byggetilskud til omkostninger til netoperatøren for tilslutning af dennes systemer (afgørelse af 15. juli 2025 – EnVR 1/24). Det omstridte byggeomkostningstilskud (BKZ) blev opkrævet på grundlag af præstationsprismodellen i overensstemmelse med positionspapiret fra det føderale netstyrelse (BNetzA) fra 2009 og beregnet i henhold til batterianlæggets maksimale tilsluttede belastning – uanset hvor ofte denne udnyttes.

BKZ gælder generelt for slutbrugere – såvel som batterilagerfaciliteter

BKZ opkræves generelt på fordelingsnetniveau for alle slutbrugere, dvs. primært husholdninger eller virksomheder. Selvom batterilagerfaciliteter har mulighed for at føde ind i og trække sig ud af nettet og også at operere på en nettjenlig måde, behandles de på samme måde som slutbrugere og dermed skal de betale et ikke ubetydeligt beløb i BKZ; i dette specifikke tilfælde blev 15 procent af investeringsvolumen opkrævet som BKZ.

Batterielageroperatør henviser til forbud mod diskrimination

Lageroperatøren havde påberåbt sig forbuddet mod diskrimination i tysk loven om energiindustrien (EnWG) og et forbud mod investeringsbegrænsninger i henhold til EU-lovgivningen, som også gælder for batterilagerfaciliteter.

Den øverste landsret (OLG) i Düsseldorf fulgte dette argument i slutningen af 2023. Dommerne kritiserede ikke opkrævningen af BKZ i sig selv, men fastslog, at den ikke skulle opkræves for batterilagerfaciliteter i overensstemmelse med kapacitetsprismodellen, da lagerfaciliteter ikke skulle klassificeres som slutbrugere. I henhold til anmodningen fra Düsseldorf skal det netstyrelsen træffe en ny afgørelse om sagsøgerens ansøgning.

BGH omstøder underrettens afgørelse

BGH gik nu imod dette og fastslog, at det netstyrelsen ikke var forpligtet til

at forbyde en fordelingsnetselskab at opkræve BKZ i overensstemmelse med efterspørgselsprismodellen. Efter rettens mening har BKZ en styrings- og kontrolfunktion, fordi tilslutningen bliver dyrere, jo højere effektbehovet er. BKZ sikrer således, at der ansøges om nettilslutning i overensstemmelse med det faktiske behov i det respektive net, hvilket forhindrer overdimensionering af distributionsnettet og reducerer de dermed forbundne netudvidelsesomkostninger for alle netbrugere.

Kritik fra batterioperatører

Som forventet er denne beslutning blevet kritiseret af lageroperatør- og producentsektorens forening. De finder det problematisk, at der stadig anvendes traditionelle kategorier som »forbrugere« og »producenter«, som ikke længere i tilstrækkelig grad afspejler den aktuelle markedsudvikling og ikke tager højde for fordelene ved rent markedsbaserede batterilagersystemer. Uanset er alle enig, at dommen vil have indflydelse på investitionerne i de tyske batterilager.

Nye planer fra det tyske netstyrelse

BNetzA arbejder nu også på at indføre BKZ på transmissionsnetniveau, da reguleringen på dette område er mindre klar end for distributionsnettet.

Dr. Axel Röpke

Der Beitrag Byggetilskud til netoperatørens omkostninger ved installation af storskala batterilagring: erschien zuerst auf TYSKRET.

Elmarkedsdirektivet baner vejen

Ifølge elmarkedsdirektivet skal støtten til vedvarende energi, hvis Bruxelles fortsat skal godkende den, i vid udstrækning omlægges til såkaldte tosidige differencekontrakter, ”contracts for difference” (CfD), og suppleres med kriterier, der følger af NZIA, for også fremover at kunne blive anerkendt af EU.

NZIA skaber en bindende ramme med det formål at styrke den europæiske industri på vejen mod klimaneutralitet og kræver blandt andet konkret indførelse af kvalitative udbudskriterier som bæredygtighed og cybersikkerhed, der effektivt tilgodeser europæiske producenter.

Sammenlignelige krav forventes også at komme til at gælde for støtten til onshore-vindenergi, hvis statsstøttegodkendelse udløber ved udgangen af 2026, og hvis reform bliver en af de store opgaver for den nuværende regering.

Baggrund: Europæisk Net Zero Industry Act

NZIA er EU’s svar på industripolitiske initiativer som den amerikanske “Inflation Reduction Act” eller Kinas “Made in China 2025”. Målet er ikke at tabe terræn i den internationale konkurrence om grønne teknologier og at nå målene i European Green Deal. NZIA har til formål markant at udbygge produktionskapaciteten for rene, klimavenlige teknologier – især vind og solenergi, men også CCS og atomkraft, som regnes for klimavenlige i NZIA’s forstand – i Europa og reducere afhængigheden af import, især fra tredjelande. Loven trådte i kraft den 29. juni 2024.

Kontakt:

Dr. Axel B. Röpke

Der Beitrag Offshore–vind – Tilpasning af udbudsdesignet forventes på grund af europæiske krav erschien zuerst auf TYSKRET.

Vi har fremhævet og opsummeret de vigtigste punkter vedrørende vedvarende energi og de tilhørende aftaler og regler (i det omfang de allerede er konkrete):

1. Klimamål – Der fastholdes en generel forpligtelse til klimamålene og målet om klimaneutralitet i 2045. Dette skal dog også opnås gennem CCS m.m. – udvidet i forhold til tidligere praksis ikke kun ved industrianlæg, men også ved gaskraftværker samt med DAC (Direct Air Capture – CO₂-opsamling fra luften som fremtidsteknologi).
2. Industriel elpris – Koalitionen er enig om at forlænge elpriskompensationen til virksomheder permanent og at indføre en industriel elpris for energitunge virksomheder. CDU-leder Friedrich Merz nævnte endda dette specifikt ved præsentationen af aftalen – selvom han som oppositionsleder tidligere var stærkt imod.
3. Energiproduktion – Der fastholdes en forpligtelse til udfasning af kul i 2038. For at sikre forsyningssikkerheden ønsker koalitionen at tilskynde opførelsen af 20 GW gaskraftværkskapacitet gennem en “teknologiåben opdateret kraftværksstrategi”. Detaljer herom mangler stadig, især om planen også omfatter brintklare anlæg. CDU/CSU kunne dog ikke gennemtvinge en genaktivering af de allerede nedlukkede tyske atomkraftværker – atomudfasningen fortsætter således for nu.
4. Reservekraftværker – Unionen og SPD fastholder målet om midlertidigt at bringe reservekraftværker tilbage på markedet for at undgå prisstigninger på el. Om dette er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, vil tiden vise.
5. Ingen ny begyndelse for energiomstillingen – Der sker ingen reel ny start. Koalitionspartierne ønsker dog stadig at udbygge vedvarende energi “beslutsomt”. Udbygningen skal dog i højere grad ske “netvenligt”, og de vedvarende energikilder skal på sigt kunne refinansieres via markedet. Hvad dette konkret betyder, skal afklares i forbindelse med den planlagte reform af EEG i 2026. Et allerede nævnt, men vagt formuleret mål: “Vi vil begrænse de tilladte jordlejepriser for anlæg, der modtager EEG-støtte.”
6. Arealmål og vindenergi – Arealmålene indtil 2027 fastholdes, og målene frem til 2032 vil blive evalueret. Baggrunden er, at SPD vil holde fast i målet om 2 % af arealet, mens Unionen ønskede at nå målet gennem et mere blød “grøn energimål” uden specifikke tal.
7. Netudbygning – Netudbygningen skal fremmes effektivt, og nye ledninger skal primært etableres som billigere luftledninger. Den føderale regering vil desuden – som ønsket af Unionen – arbejde for én samlet elpriszone i Tyskland.
8. Ingen afskaffelse af “varmeloven” – Da der ikke findes en “varmelov”, kan den heller ikke afskaffes. Der hentydes formentlig til bygningsenergiloven – det såkaldte ”GEG”. Denne kan ikke afskaffes, da den føderale regering er bundet af klimaloven og krav om reduktion af CO₂-udledning i varmeforsyningen. Der er derfor kun begrænset rum for ændringer. En ændring af GEG var alligevel nødvendig for at implementere EU’s bygningsdirektiv. Konklusion: Meget postyr for ingenting.
9. Udbygning af fjernvarmeinfrastruktur – Der nævnes ingen konkrete investeringsbeløb i koalitionsaftalen. Kun intentionen om at forbedre investeringsbetingelserne via en reform af AVB-fjernvarmebekendtgørelsen og varmeleveringsbekendtgørelsen, samt at indføre prisovervågning og en mæglingsinstans for fjernvarme.
10. Brintinfrastruktur og energi-infrastruktur – 150 millioner EUR fra Klima- og Transformationsfonden (KTF) – ud af et samlet særligt budget på 500 millioner EUR – skal gå til udbygning af energiinfrastruktur og et brintkerne-net. Resten skal komme fra privat kapital med statslige garantier – om det fungerer (også ift. statsstøtteregler), må tiden vise.
11. Implementering af RED III – Implementeringen skal finde sted inden 30.06.2025 og skal nu ske “snarest muligt”. Om dette mål er realistisk, er endnu usikkert. Der diskuteres pt. en midlertidig direkte anvendelse af RED III i Tyskland. Intet er dog endeligt besluttet.
12. Vindegnede områder – Styringseffekten af vindegnede områder skal sikres. Dette antyder muligvis en udvidelse af “lex Sauerland”, da man ønsker at koncentrere vindkraft til bestemte områder.
13. Regional planlægning – Natur- og artsbeskyttelse skal nu inddrages tidligt i regional planlægning – som også fastsat i RED III og nu bekræftet af koalitionen. Et andet sted i aftalen nævnes det under overskriften “planlægningsacceleration”, at dobbeltkontroller bør undgås. Det bliver derfor interessant at se, hvad der skal tjekkes yderligere på projektgodkendelsesniveau – eller ikke længere skal – og hvor hurtigt det implementeres.
14. Forenkling af TA Lärm og TA Luft – Det lyder godt, men hvordan denne af koalitionen besluttede forenkling konkret skal se ud, forbliver uklart.

Såfremt der måtte være yderligere spørgsmål står vi gerne til rådighed.

Kontakt: Dr. Axel B. Röpke

Der Beitrag Det nye Koalitionsaftale og (vind)energi er vedtaget – meget mediestøj ingen større overraskelser erschien zuerst auf TYSKRET.

Der Beitrag Det tyske netstyrelse fastholder prisniveauet for landvind under udbud erschien zuerst auf TYSKRET.

Der Beitrag Ny rekord for landvind i tyskland: November-udbudsrunden blev overtegnet med en faktor 1,5 erschien zuerst auf TYSKRET.

Ambitiøst tidsplan

Forslaget skal nu vedtages i miljøudvalget den 5. juni og kort efter i Forbundsdagens plenarforsamling. Forbundsrådet skal også stadig give sin godkendelse, hvilket er planlagt til begyndelsen af juli – delstaterne har allerede signaleret deres godkendelse. Så det kommer til at gå stærkt inden sommerferien, og det bliver endnu mere spændende med koalitionspartneren FDP, om de ikke i sidste minut springer fra igen, selv om de p.t. også forventes at være med.

Harmonisering med naturbeskyttelsesloven 

Den nødvendige harmonisering med den tyske naturbeskyttelseslov har fundet sted her: Repowering vil snart være muligt i en afstand på fem gange den nye mølles højde (såkaldte “5H regel”), og operatørerne vil have tid til at opføre den nye mølle inden for 48 måneder efter nedtagning af den eksisterende mølle. Ændringen løser også problemet med operatørens identitet i forbindelse med repowering-projekter.

Hvad skal i det store træk tilpasses for vindmøller på land?

–  repowering vil snart være muligt i en afstand på fem gange den nye mølles højde.

–  en ny mølle skal nu kunne opstilles inden for 48 måneder efter nedtagning af den eksisterende mølle

–  operatørens identitet skal bevises kort før beslutningen træffes (dvs. de facto ingen beslutning, hvis de ikke er identisk eller at der er indsendt en erklæring fra den gamle operatør – husk dog at være forsigtig med at give fuldmagter til administratorer)

–  fremmelse af tidlig påbegyndelse af byggeriet (afsnit 8a)

–  omfattende revision af godkendelsesproceduren (afsnit 10), herunder

> Elektronisk ansøgningsprocedure

> Beskyttelse af forretnings- og driftshemmeligheder

> Regulering af tidsfrister for involverede myndigheder

> Mulighed for ekspertudtalelser

> Fristeregulering for den relevante faktiske og juridiske situation for vedvarende energianlæg og elektrolyseanlæg

> Konkretisering af fuldstændighedserklæringen

> Afkortning af diskussionen

Der Beitrag Vedvarende Energi – BImschG opdatering – bl.a. større afstandsregel under repowering og nemmere procedurer erschien zuerst auf TYSKRET.

Der Beitrag Skal mit tyske GbR i det nye tyske selskabsregister? erschien zuerst auf TYSKRET.

Ejerne af anlæg skal foretage en selvevaluering

I henhold til bestemmelserne i loven om prisloftet (på tysk ”StromPBG”) skal ejere af møller og solcelleanlæg foretage en selvvurdering med efterfølgende kontrol fra den tyske netstyrelse.

Det betyder, at anlægsejere selv skal beregne deres overskudsindtægter, som de selv skal betale til den netoperatør, til hvis net deres respektive elproduktionsanlæg er tilsluttet. De er forpligtet til at gøre dette i henhold til § 29, stk. 1, nr. 3 og 4, i StromPBG.

Netoperatørerne har stillet en kompleks formular til rådighed til dette formål, som kan downloades her: https://www.netztransparenz.de/StromPBG/Anlagenbetreiber/Tool-zur-Berechnung-der-Ueberschusserloese .

Registreringen i netoperatørens portal, som skal foretages nu, går forud for indberetningen af dataene. Selve datarapporteringsfunktionen forventes at være tilgængelig i den respektive transmissionssystemoperatørs portal fra juni 2023, siger netselskaberne (”TSO”).

Husk at finde en administrator der kan hjælpe med indrapportering af data rettidigt, hvis i ikke selv kan det.

Overhold fristen for indberetning af data

Den lovbestemte frist for anlægsejerens datarapportering til TSO’en er den 31. juli 2023 for den første afgiftsperiode – det vil sige perioden 1. december 2022 til 31. marts 2023. Det selvberegnede afgiftsbeløb skal derefter betales første gang senest den 15. august 2023.

Hvis anlægsejeren ikke opfylder sine anmeldelses- eller betalingsforpligtelser i henhold til loven, skal den tyske netstyrelse kunne fastsætte en passende frist for opfyldelsen af disse forpligtelser og i et yderligere skridt om nødvendigt selv fastsætte overskudsindtægterne.

Forlængelse af afgiften i henhold til StromPBG ikke planlagt

Lovgiveren har indtil den 31. maj 2023 mulighed for at forlænge anvendelsesperioden for StromPBG ved bekendtgørelse til senest den 30. april 2024 (§ 13, stk. 2, StromPBG). Der er dog på nuværende tidspunkt ingen planer om en forlængelse, så det ser ud til, at der fortsat kun vil være de to perioder for (den ret komplekse) anvendelse af prisloftet.

Kontakt:

Dr. Axel Röpke

Ingo Schmidtmann

Der Beitrag Den tyske lov om prisloft for vedvarende energi – husk frister for indrapportering erschien zuerst auf TYSKRET.

Baggrund:

Tidligere har nogle ejendomsmæglere i Tyskland tilbudt interesserede kunder mulighed for at reservere en ejendom for en bestemt periode mod betaling af et gebyr. BGH har nu fastslået, at aftalen om et sådant reservationsgebyr i de almindelige forretningsbetingelser er ugyldig. I den underliggende sag havde sagsøgerne indgået en mæglerkontrakt med sagsøgte, en ejendomsmægler. For at reservere en ejendom havde parterne også indgået en reservationsaftale, hvori der blev fastsat et reservationsgebyr. Sagsøgerne besluttede senere ikke at købe grunden og krævede efterfølgende gebyret tilbagebetalt af mægleren. Den sagsøgte mægler nægtede imidlertid at tilbagebetale gebyret under henvisning til sine generelle betingelser.

Afgørelsen:

Dommerne i I. Civil Senat besluttede nu, at en klausul, der udelukker tilbagebetaling af reservationsgebyret uden undtagelse, udgør en urimelig ulempe for de potentielle købere og derfor er ugyldig. De begrundede dette med, at den potentielle køber ikke opnår nogen væsentlige fordele ved indgåelse af reservationsaftalen, og at mægleren i øvrigt ikke yder noget vederlag af pengeværdi i denne forbindelse. Reservationsgebyret er således i strid med det vejledende princip i den lovbestemte regulering af mæglerkontrakten, hvorefter der kun skal betales provision, hvis mæglervirksomheden har ført til en succes.

Konsekvenserne af dommen:

Mæglerkunder, der har betalt et reservationsgebyr til deres mægler på grundlag af en formularbaseret aftale, kan nu kræve det tilbage på grundlag af denne højesteretsdom. Vi hjælper gerne med at kræve reservationsgebyrer tilbage. Hvis du har spørgsmål om dette emne, er du velkommen til at kontakte os!

Dr. Matthias Laas

Christoph Schulze

Dr. Mark Unger

Der Beitrag BGH: Reservationsgebyrer for køb af fast ejendom er ugyldige erschien zuerst auf TYSKRET.