Dog er det vigtig at vide, at såfremt opstillingsprocessen overskrider 30 måneder efter hammerslaget for støttetildelingen faldt, at de efterfølgende 6 måneder indtil tariffen bortfalder ikke er gratis; der skal betales en bøde, hvis størrelse afhænger af de tildelte megawatt.

Også eksisterende projekter kan udnytte de nye regler

Husk, at denne forlængelse af frister gælder også for møller som allerede har modtaget tilsagn, dog under de følgende betingelser:

• Hammerslaget for støttetildelingen skal principielt være faldet mellem 31. december 2022 og 9. februar 2024.
• De nye tidsfrister anvendes også for de støttetilsagn, som er tildelt per hammerslag inden 1. januar 2023. Dog kun, hvis tildelingen under den gamle forordning ikke allerede var udløbet den 9. februar 2024. I disse tilfælde er tariffen (samt budsikkerhed) tabt og der skal ansøges på ny.
• Fristforlængelsen til de 36 måneder gælder heller ikke, hvis operatøren allerede skal betale bøden for det tildelte tilsagn den 9. februar 2024. Med andre ord: hvis tariffen blev tildelt med hammerslag før den 1. januar 2023 og hverken er underlagt en bøde eller udløbet den 9. februar 2024, gælder de nyligt indførte fristforlængelser.

• Det er dog muligt at blive fritaget fra den nye frist. Såfremt man ønsker, at lade støttetilsagnet/hammerslaget udløbe og byde på ny -f.eks. fordi de nye tarifmuligheder virker mere interessante, kan man vælge at fortsætte med de gamle regler (30 måneder) og er dermed hurtigere klar til at starte forfra. Ønsket om at anvende de gamle regler skal meddeles til det føderale netagentur (BNetzA) i tekstform. Husk dog, at budsikkerhedet er dermed tabt.

Der Beitrag Udbud af landvindmøller: Forlængelse af realiserings- og bødeperioder erschien zuerst auf TYSKRET.

Den fornyede forlængelse af fristen har forhindret truslen om bøder for mange operatører. Selvom de fleste operatører allerede har bestilt en omstilling, er den ofte endnu ikke blevet implementeret på grund af forsinkelser i indkøb og godkendelsesprocedurer hos myndighederne.

Vi står til rådighed for yderligere spørgsmål og er gerne behjælpelige med ansøgningen:

Dr. Axel Röpke

Ingo Schmidtmann

Der Beitrag UPDATE: Behovstyrede natkendetegn – endnu mere tid til at organisere omstillingen erschien zuerst auf TYSKRET.

Uden de nye bestemmelser ville de maksimale værdier være faldet tilbage til de betydeligt lavere værdier, der er fastsat i loven (EEG), det ville være 5,88 ct/kWh for vindenergi på land. Bundesnetzagentur bestemmelser er en reaktion på de øgede omkostninger til opførelse og drift af anlæggene, herunder de øgede renteomkostninger til finansiering af anlæggene. Omkostningerne er steget så kraftigt, at rentabel drift af nyplanlagte anlæg med lovbestemte maksimumsværdier ikke vil være mulig i det omfang, som er nødvendigt for energiomstillingen.

Vi står til rådighed for yderligere spørgsmål og er gerne behjælpelige med ansøgningen:

Dr. Axel Röpke

Ingo Schmidtmann

Der Beitrag Maksimal værdi for onshore-vindudbud i 2024 erschien zuerst auf TYSKRET.

Med den nye EEG 2021 blev der indført en ny forordning, som gør det muligt for kommuner i nærheden af planlagte vindmølle- og jordbaserede solcelleanlæg at drage økonomisk fordel af anvendelsen af vind- og solenergi på stedet i større omfang end tidligere (§ 6 EEG 2021). Formålet med forordningen er at øge accepten af vind- og solenergi i lokalsamfund og blandt borgerne.

I princippet kan de berørte kommuner tilbydes beløb på i alt 0,2 cent pr. kilowattime for den mængde elektricitet, der rent faktisk indfødes i nettet. Kommuner inden for en vis radius omkring de planlagte anlæg kan komme i betragtning.

Modelkontrakt

I henhold til loven er det nødvendigt med en skriftlig kontrakt mellem operatøren og kommunerne for at kunne gennemføre den. I den forbindelse er repræsentanter for kommunerne og vindmølleindustrien i en arbejdsgruppe blevet enige om en modelkontrakt, som skal standardisere og lette samarbejdet.

Modelkontrakten regulerer alle relevante aspekter for gennemførelsen af forordningen, men skal inden indgåelse stadig tilpasses til det konkrete projekts detaljer. Den er konstrueret på en sådan måde, at den kan indgås allerede under projektudviklingen og ikke først efter idriftsættelsen.

For at kunne indlede forhandlinger med kommunen endnu tidligere, er der som en supplerende skabelon en såkaldt frivillig selvforpligtigelse, dvs. et fast tilsagn om at indgå en modelkontrakt i god tid inden idriftsættelsen. Denne frivillige forpligtelse skaber allerede under arealsikringen mulighed for at kommunikere gennemførelsen af deltagelsen med de berørte kommuner og for at nå til enighed om den på en juridisk og planlægningsmæssig sikker måde til gavn for kommunen.

Vi hjælper dig gerne med at kommunikere med de berørte kommuner og med at tilpasse modelkontrakten til dit specifikke vind- eller solcelleprojekt.

Hvis De har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os!

Dr. Axel B. Röpke

Ingo Schmidtmann

Billede: Photo by Anders J on Unsplash

Der Beitrag EEG 2021: Ny form for finansiel deltagelse af kommunerne erschien zuerst auf TYSKRET.

Bundesnetzagentur har den 5. november 2020 forlænget realiseringsfristen for det behovstyrede natkendetegn (“BNK = Bedarfsgesteuerte Nachtkennzeichnung”) til den 31.12.2022. Så nu er der endnu mere tid til at organisere omstillingen.

Vi står til rådighed for yderligere spørgsmål og er gerne behjælpelige med ansøgningen:
Dr. Axel Röpke
Ingo Schmidtmann

Der Beitrag UPDATE: Behovstyrede natkendetegn (”BNK”) – endnu mere tid til at organisere omstillingen erschien zuerst auf TYSKRET.

Som vi allerede formodede i vores artikel, har Bundesnetzagentur langt om længe endelig forlænget realiseringsfristen for det behovstyrede natkendetegn (“BNK = Bedarfsgesteuerte Nachtkennzeichnung”) til den 30.06.2021. Så er der mere tid til at organisere omstillingen.

Vi står til rådighed for yderligere spørgsmål og er gerne behjælpelige med ansøgningen:

Dr. Axel Röpke

Ingo Schmidtmann

Der Beitrag UPDATE: Behovstyrede natkendetegn – mere tid til at organisere omstillingen erschien zuerst auf TYSKRET.

Opsigelse uden varsel på grund af betalingsrestance mulig

Som udlejer kender man desværre situationen, at lejeren ikke længere betaler sin leje. I Tyskland kan man derfor bl.a. opsige en lejekontrakt uden varsel, når lejeren ikke har betalt i mere end 2 måneder. Egentligt er kontrakten dermed ophævet.

Lejerens redning: ”henstandsbetaling” (Schonfristzahlung)

Den tyske lovgivning indeholder dog en særlig bestemmelse til fordel for lejeren: En opsigelse uden varsel, der givet betalingsrestancen i første omgang er gyldig, bliver efter en såkaldt ”henstandsbetaling” foretaget af lejeren efter modtagelse af opsigelsen i henhold til §569 pkt. 3, nr. 2 BGB (den tyske civillov) ugyldig. En henstandsbetaling foreligger, når lejeren senest inden udløbet af to måneder efter tilsendelse af fraflytningsklagen betaler den skyldige leje og brugsgodtgørelse. Så fortsætter lejeaftalen.

Almindelig opsigelse mulig på samme tid og af samme opsigelsesgrund?

Da lejeren med den manglende betaling har vist sig at være upålidelig, vil flere udlejere alligevel ønske, at ophæve lejekontrakten med lejeren. Hidtil var det omstridt om dette er muligt igennem en – samtidig med opsigelsen uden varsel – subsidært opsigelse på standardvilkår grundet forsinket betaling. Lejeforholdet ville så ikke ophøre med det samme, men efter udløbet af den lovbestemte opsigelsesfrist. Denne tilgang bruges af mange udlejere men er hidtil blevet afvist af nogle domstole.

Den tyske højesterets afgørelse: En samtidig almindelig opsigelse er i princippet mulig, men opsigelsesgrunden skal prøves af retten i de enkelte tilfælde

Med dom af d. 19. september 2018 (sagsnummer VIII ZR 231/17) har den tyske højesteret (Bundesgerichtshof – den øverste ret i civilsager) gjort det klart, at dette principielt er muligt.

I sagen havde den sagsøgte ikke betalt husleje i to på hinanden følgende måneder. Herpå havde sagsøgeren som udlejer, opsagt lejemålet uden varsel og samtidig subsidært på standardvilkår, begge grundet i den forsinkede betaling. Den sagsøgte betalte efter modtagelse af opsigelsen de påløbne restancer i form af ”henstandsbetaling”, opsigelsen uden varsel blev dermed ugyldig. Udlejeren ville dog fortsat holde fast i den almindelige opsigelse. I landsretten blev hans krav dog tilbagevist. Først ved højesteretten fik han medhold.

Efter højesterettens afgørelse skal der i de enkelte tilfælde nu altid afklares, om den subsidære almindelige opsigelse er gyldig. Her skal retten især kontrollere, om påberåbelsen af den almindelige opsigelse er gyldig på grund af omstændighederne i det enkelte tilfældet og en eventuel udligning af restancerne kort tid efter tilgangen af opsigelsen. Alene det faktum at lejeren har ydet ”henstandsbetalingen” hurtigt, burde dog ikke være tilstrækkelig til at vurdere udlejers almindelige opsigelse som gyldig. Derudover burde snarere flere beskyttelsesværdige grunde fra lejerens side være nødvendig.

Vi rådgiver derfor vores kunder fortrinsvist allerede forud for en opsigelse om, hvordan ekstraordinære og almindelige opsigelser bedst kan kombineres og håndhæves.

Hvis der er spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til

Christoph Schulze

Ingo Schmidtmann

Billede: Sagawe & Klages Rechtsanwälte

Der Beitrag Tysk højesteret om opsigelse af lejekontrakt på grund af betalingsrestance erschien zuerst auf TYSKRET.