Der Beitrag Tysk netstyrelse (BNetzA) sænker EEG-udbudsloft for 2026 fra 7,35 til 7,25 cent erschien zuerst auf TYSKRET.

Tysk Højesteret (BGH) har nu afgjort en klage fra en batterilageroperatør over betaling af et byggetilskud til omkostninger til netoperatøren for tilslutning af dennes systemer (afgørelse af 15. juli 2025 – EnVR 1/24). Det omstridte byggeomkostningstilskud (BKZ) blev opkrævet på grundlag af præstationsprismodellen i overensstemmelse med positionspapiret fra det føderale netstyrelse (BNetzA) fra 2009 og beregnet i henhold til batterianlæggets maksimale tilsluttede belastning – uanset hvor ofte denne udnyttes.

BKZ gælder generelt for slutbrugere – såvel som batterilagerfaciliteter

BKZ opkræves generelt på fordelingsnetniveau for alle slutbrugere, dvs. primært husholdninger eller virksomheder. Selvom batterilagerfaciliteter har mulighed for at føde ind i og trække sig ud af nettet og også at operere på en nettjenlig måde, behandles de på samme måde som slutbrugere og dermed skal de betale et ikke ubetydeligt beløb i BKZ; i dette specifikke tilfælde blev 15 procent af investeringsvolumen opkrævet som BKZ.

Batterielageroperatør henviser til forbud mod diskrimination

Lageroperatøren havde påberåbt sig forbuddet mod diskrimination i tysk loven om energiindustrien (EnWG) og et forbud mod investeringsbegrænsninger i henhold til EU-lovgivningen, som også gælder for batterilagerfaciliteter.

Den øverste landsret (OLG) i Düsseldorf fulgte dette argument i slutningen af 2023. Dommerne kritiserede ikke opkrævningen af BKZ i sig selv, men fastslog, at den ikke skulle opkræves for batterilagerfaciliteter i overensstemmelse med kapacitetsprismodellen, da lagerfaciliteter ikke skulle klassificeres som slutbrugere. I henhold til anmodningen fra Düsseldorf skal det netstyrelsen træffe en ny afgørelse om sagsøgerens ansøgning.

BGH omstøder underrettens afgørelse

BGH gik nu imod dette og fastslog, at det netstyrelsen ikke var forpligtet til

at forbyde en fordelingsnetselskab at opkræve BKZ i overensstemmelse med efterspørgselsprismodellen. Efter rettens mening har BKZ en styrings- og kontrolfunktion, fordi tilslutningen bliver dyrere, jo højere effektbehovet er. BKZ sikrer således, at der ansøges om nettilslutning i overensstemmelse med det faktiske behov i det respektive net, hvilket forhindrer overdimensionering af distributionsnettet og reducerer de dermed forbundne netudvidelsesomkostninger for alle netbrugere.

Kritik fra batterioperatører

Som forventet er denne beslutning blevet kritiseret af lageroperatør- og producentsektorens forening. De finder det problematisk, at der stadig anvendes traditionelle kategorier som »forbrugere« og »producenter«, som ikke længere i tilstrækkelig grad afspejler den aktuelle markedsudvikling og ikke tager højde for fordelene ved rent markedsbaserede batterilagersystemer. Uanset er alle enig, at dommen vil have indflydelse på investitionerne i de tyske batterilager.

Nye planer fra det tyske netstyrelse

BNetzA arbejder nu også på at indføre BKZ på transmissionsnetniveau, da reguleringen på dette område er mindre klar end for distributionsnettet.

Dr. Axel Röpke

Der Beitrag Byggetilskud til netoperatørens omkostninger ved installation af storskala batterilagring: erschien zuerst auf TYSKRET.

Koalitionsaftaler i Tyskland er ofte som gode vine. De lovgivningsplaner, de indeholder, skal først modnes. Sådan er det ikke med den lovede byggeturbo – ifølge koalitionsaftalen skulle den komme inden for 100 dage (vi rapporterede, https://tyskret.com/language/da/byggeplads-tyskland-koalitionsaftalen/) og det er muligt. Det første udkast til lovforslag er nu tilgængeligt.

Hvad står der i lovforslaget?

Med hensyn til boligbyggeri i det væsentlige følgende:

• Undtagelser fra udviklingsplaner

Det skal i langt højere grad være muligt at dispensere fra (eksisterende) udviklingsplaner (Bebauungspläne) til fordel for boligbyggeri.

• Uplanlagt indre område

 I det såkaldte uplanlagte indre område (dvs. hvor der ikke er nogen udviklingsplan i udviklingssammenhæng, unbeplanter Innenbereich) er det tilladt at afvige fra at blande sig med de umiddelbare omgivelser til fordel for boligbyggeri.

• Turbo-generalklausul

Det centrale element i reformen er dog turboafsnittet § 246e BauGB, som allerede er kendt fra den sidste lovgivningsperiode. En bestemmelse, der grundlæggende definerer den maksimale lovligt tilladte fleksibilitet for boligbyggeri. Alle, der ønsker at bygge mindst seks nye lejligheder, udvide deres eksisterende bygning til boligbrug (tilføjelse af etager eller indre gårdudvikling) eller planlægge ændringer i brugen til boligbrug, skal ikke længere frygte den eksisterende planlægningslov. Her er afvigelser fra alle bestemmelser i bygningsreglementet og de forskrifter, der er udstedt på dette grundlag, tilladt under nogle få betingelser. Bestemmelsen skal træde i kraft første gang ved udgangen af 2030.

• Ikke uden min kommune

Selvom de førnævnte afvigelses- og dispensationsmuligheder rækker langt, skal kommunerne inddrages i næsten alle beslutninger om boligbyggeri på grund af kommunernes suverænitet (Kommunale Planungshoheit) i udformningen.

• Fortsatte reguleringstiltag

Forbuddet mod at omdanne eksisterende bygninger til beboelsesejendomme forlænges med 5 år, også indtil udgangen af 2030. Det samme gælder bemyndigelsen til at udstede bekendtgørelser for at definere områder med stramme boligmarkeder (her vil forlængelsen endda gælde indtil udgangen af 2031).

Hvad sker der nu?

Desværre er et lovforslag (endnu) ikke en lov. Det er typisk lobbyistens time, for mens den ene person måske ikke kan lide forenklingerne og reguleringen, kan den anden have den stik modsatte mening. Men da der allerede var lignende forslag i den sidste valgperiode, er det usandsynligt, at det bliver lige så slemt denne gang. Loven har derfor en god chance for at blive vedtaget af Forbundsdagen inden for en overskuelig fremtid. Det er dog tvivlsomt, om vi snart vil kunne vælge boliger i bycentre til rimelige priser. Der er stadig nok forhindringer for boligbyggeri fra andre områder.

Der Beitrag DER BAUTURBO erschien zuerst auf TYSKRET.

Efter EU-Domstolen har nu også Bundesgerichtshof (Forbundsdomstolen) afsagt dom. Indtil videre er det slut med det sjove for det såkaldte Kundenanlage (kundesystem) og dermed for mange Mieterstrommodelle (lejerelmodeller) og kraftvarmeværker i Tyskland, som længe har nydt godt af en privilegeret status for lokale net.

Hvad var det, der skete?

Et energiforsyningsselskab ønskede at bygge to kraftvarmeværker i et kvarter med i alt 10 boligblokke med over 250 boligenheder og sælge den producerede elektricitet til lejerne i lejlighederne. Til gengæld ville selskabet have den lokale distributionsnetoperatør til at levere forbindelser til sit netværk og målepunkter. Distributionsnetværksoperatøren gik ikke ind for dette og nægtede – det ville kun fungere for kundesystemer, og det var ikke tilfældet. Energiselskabet fik derefter sagen prøvet ved domstolene.

Hvad har retspraksis sagt om dette?

Bundesgerichtshof (Forbundsdomstolen) var heller ikke så sikker på det, fordi det primært er et spørgsmål om europæisk lovgivning. Og i sådanne tilfælde er det bedre at spørge EU-Domstolen. Og svaret, som Bundesgerichtshof (Forbundsdomstolen) nu har bekræftet, var klart: En ”Kundenanlage” kan ikke samtidig udgøre et distributionsnet i den europæiske lovs forstand. Men de ledningssystemer, som energiforsyningsselskabet har planlagt for kvarteret, er sådanne distributionsnet. Operatøren skal derfor overholde de relevante lovkrav og kan ikke drage fordel af de privilegier, der gælder for en kundeinstallation. Og det betyder – vi er i Tyskland og i Europa – en masse sjov med en masse regler, der skal overholdes. Derudover vil det hele også føre til højere omkostninger for slutkunderne, da der fremover skal betales netafgifter. Det vil gøre lokal energiproduktion meget mere kompliceret og dermed dyrere.

Hvad sker der nu?

Den nye tyske regering havde lovet, at den hurtigt ville gøre Tyskland mindre bureaukratisk og sænke elpriserne. Beslutningen er kontraproduktiv for begge dele. I hvert fald for energiomstillingen.

Og endnu værre: Lovgiveren kan ikke gøre meget på nationalt plan i øjeblikket, fordi det hele kommer fra Bruxelles. Det bliver derfor interessant at se, hvordan den nye tyske regering håndterer beslutningen, og hvornår den vil henvende sig til Bruxelles.

Der Beitrag KUNDENANLAGE (KUNDESYSTEMET) erschien zuerst auf TYSKRET.

Elmarkedsdirektivet baner vejen

Ifølge elmarkedsdirektivet skal støtten til vedvarende energi, hvis Bruxelles fortsat skal godkende den, i vid udstrækning omlægges til såkaldte tosidige differencekontrakter, ”contracts for difference” (CfD), og suppleres med kriterier, der følger af NZIA, for også fremover at kunne blive anerkendt af EU.

NZIA skaber en bindende ramme med det formål at styrke den europæiske industri på vejen mod klimaneutralitet og kræver blandt andet konkret indførelse af kvalitative udbudskriterier som bæredygtighed og cybersikkerhed, der effektivt tilgodeser europæiske producenter.

Sammenlignelige krav forventes også at komme til at gælde for støtten til onshore-vindenergi, hvis statsstøttegodkendelse udløber ved udgangen af 2026, og hvis reform bliver en af de store opgaver for den nuværende regering.

Baggrund: Europæisk Net Zero Industry Act

NZIA er EU’s svar på industripolitiske initiativer som den amerikanske “Inflation Reduction Act” eller Kinas “Made in China 2025”. Målet er ikke at tabe terræn i den internationale konkurrence om grønne teknologier og at nå målene i European Green Deal. NZIA har til formål markant at udbygge produktionskapaciteten for rene, klimavenlige teknologier – især vind og solenergi, men også CCS og atomkraft, som regnes for klimavenlige i NZIA’s forstand – i Europa og reducere afhængigheden af import, især fra tredjelande. Loven trådte i kraft den 29. juni 2024.

Kontakt:

Dr. Axel B. Röpke

Der Beitrag Offshore–vind – Tilpasning af udbudsdesignet forventes på grund af europæiske krav erschien zuerst auf TYSKRET.

Konturerne af, hvordan det skal ske, kan ses i koalitionsaftalen. Der skal tages initiativ til at fremskynde planlægning og godkendelse – ikke kun på tysk niveau, men også på europæisk niveau.

Her er 5 højdepunkter fra koalitionsaftalen:

1. Byggeriets turbo skal nu alligevel tændes

Baggrund: Den gamle forbundsregering havde allerede planlagt indførelsen af § 246e BauGB, som skulle gøre det muligt at afvige fra kravene i bygningsreglementet. Dette ramte især områder med et stramt boligmarked. Kort sagt skulle boligbyggeriet i disse områder lettes og fremskyndes ved at gøre det overflødigt at ændre eller udarbejde udviklingsplaner. Lovgivningsprocessen var langt fremme, men kom ikke igennem Forbundsdagen på grund af den forkortede lovgivningsperiode.

Hvad der nu er planlagt: Turboen kommer alligevel – og i et tempo, der passer til en turbo – nemlig inden for 100 dage. En større ændring af byggeloven forventes derimod i løbet af valgperioden.

2. Planlægningsprocedurer skal fremskyndes, blandt andet gennem

– Bindende fristbestemmelser;

– Kun engangsinddragelse af offentligheden og interesseorganisationer;

– tidlig påbegyndelse af foranstaltninger;

– og – sidst, men ikke mindst – fuldstændig (!) digitalisering af planlægnings- og godkendelsesprocedurer.

Især det sidste punkt lyder lovende og sætter barren højt for regeringen.

3. Lovgivning om fysisk planlægning bør være udstyret med »tvingende almene hensyn«

Baggrund: Offentlig ret indebærer altid en afvejning af forskellige offentlige og/eller private interesser. Hvad der vægtes og hvordan, afhænger altid af de ansvarlige interessenter og kan derfor variere meget. Mange projektudviklere har haft den uheldige oplevelse, at deres interesser har måttet vige for andre interesser og derfor er gået i vasken. Den tidligere regering havde fundet en udvej for vedvarende energi. Vægtningen påvirkes af det faktum, at visse projekter anses for at være af »afgørende offentlig interesse«. Ikke ustoppeligt, men meget sværere at forhindre.

Hvad der er planlagt: Ideen med § 2 EEG skal nu tilsyneladende udvides yderligere for at muliggøre eller fremskynde byggeprojekter. Det kunne fungere godt i praksis.

4. Beskyttelse af befolkningen og lettere udpegning af kompensations- og erstatningsforanstaltninger

Også inden for miljøbeskyttelse blev kursen sat i den seneste lovgivningsperiode. Den individuelle beskyttelse af arter skal erstattes af en populationsbeskyttelse, som allerede er delvist fastlagt i de eksisterende bestemmelser. I forbindelse med kompensations- og erstatningsforanstaltninger er der planlagt et større netværkssamarbejde.

5. Afvigelse fra anerkendte teknologiske regler

Interessant er også en sætning om, at afvigelser fra de anerkendte teknologiske regler fremover ikke længere nødvendigvis skal udgøre en mangel. Hvorfor gør man det?

Den såkaldte bygningstype E, som står for hurtigere og mindre kompliceret byggeri, forhindres ofte, fordi dens konstruktion faktisk er »defekt« i sig selv, fordi den overtræder anerkendte teknologiske regler. Men er det nødvendigt, at en funktionel bygning altid overholder alle anerkendte tekniske regler? Eller snyder Tyskland måske sig selv med sine høje kvalitetsstandarder?

Dette er blot nogle få eksempler, som ikke gør krav på at være udtømmende. Et kunststykke, som koalitionen allerede har udført, inden den blev lanceret, fortjener også opmærksomhed: Afskaffelsen af en lov, der ikke engang eksisterer, er blevet annonceret. Koalitionen bliver nødt til at forklare præcis, hvad der menes med afskaffelsen af varmeloven. Selv efter yderligere research er en sådan lov stadig ikke blevet fundet (se også Axel Röpkes kommentarer til ændringerne af energiloven, Det nye Koalitionsaftale og (vind)energi er vedtaget – meget mediestøj ingen større overraskelser – TYSKRET). Men hvis målet er at forenkle loven om bygningsenergi, ville det være velkomment.

Der Beitrag BYGGEPLADS TYSKLAND Koalitionsaftalen erschien zuerst auf TYSKRET.

Vi har fremhævet og opsummeret de vigtigste punkter vedrørende vedvarende energi og de tilhørende aftaler og regler (i det omfang de allerede er konkrete):

1. Klimamål – Der fastholdes en generel forpligtelse til klimamålene og målet om klimaneutralitet i 2045. Dette skal dog også opnås gennem CCS m.m. – udvidet i forhold til tidligere praksis ikke kun ved industrianlæg, men også ved gaskraftværker samt med DAC (Direct Air Capture – CO₂-opsamling fra luften som fremtidsteknologi).
2. Industriel elpris – Koalitionen er enig om at forlænge elpriskompensationen til virksomheder permanent og at indføre en industriel elpris for energitunge virksomheder. CDU-leder Friedrich Merz nævnte endda dette specifikt ved præsentationen af aftalen – selvom han som oppositionsleder tidligere var stærkt imod.
3. Energiproduktion – Der fastholdes en forpligtelse til udfasning af kul i 2038. For at sikre forsyningssikkerheden ønsker koalitionen at tilskynde opførelsen af 20 GW gaskraftværkskapacitet gennem en “teknologiåben opdateret kraftværksstrategi”. Detaljer herom mangler stadig, især om planen også omfatter brintklare anlæg. CDU/CSU kunne dog ikke gennemtvinge en genaktivering af de allerede nedlukkede tyske atomkraftværker – atomudfasningen fortsætter således for nu.
4. Reservekraftværker – Unionen og SPD fastholder målet om midlertidigt at bringe reservekraftværker tilbage på markedet for at undgå prisstigninger på el. Om dette er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, vil tiden vise.
5. Ingen ny begyndelse for energiomstillingen – Der sker ingen reel ny start. Koalitionspartierne ønsker dog stadig at udbygge vedvarende energi “beslutsomt”. Udbygningen skal dog i højere grad ske “netvenligt”, og de vedvarende energikilder skal på sigt kunne refinansieres via markedet. Hvad dette konkret betyder, skal afklares i forbindelse med den planlagte reform af EEG i 2026. Et allerede nævnt, men vagt formuleret mål: “Vi vil begrænse de tilladte jordlejepriser for anlæg, der modtager EEG-støtte.”
6. Arealmål og vindenergi – Arealmålene indtil 2027 fastholdes, og målene frem til 2032 vil blive evalueret. Baggrunden er, at SPD vil holde fast i målet om 2 % af arealet, mens Unionen ønskede at nå målet gennem et mere blød “grøn energimål” uden specifikke tal.
7. Netudbygning – Netudbygningen skal fremmes effektivt, og nye ledninger skal primært etableres som billigere luftledninger. Den føderale regering vil desuden – som ønsket af Unionen – arbejde for én samlet elpriszone i Tyskland.
8. Ingen afskaffelse af “varmeloven” – Da der ikke findes en “varmelov”, kan den heller ikke afskaffes. Der hentydes formentlig til bygningsenergiloven – det såkaldte ”GEG”. Denne kan ikke afskaffes, da den føderale regering er bundet af klimaloven og krav om reduktion af CO₂-udledning i varmeforsyningen. Der er derfor kun begrænset rum for ændringer. En ændring af GEG var alligevel nødvendig for at implementere EU’s bygningsdirektiv. Konklusion: Meget postyr for ingenting.
9. Udbygning af fjernvarmeinfrastruktur – Der nævnes ingen konkrete investeringsbeløb i koalitionsaftalen. Kun intentionen om at forbedre investeringsbetingelserne via en reform af AVB-fjernvarmebekendtgørelsen og varmeleveringsbekendtgørelsen, samt at indføre prisovervågning og en mæglingsinstans for fjernvarme.
10. Brintinfrastruktur og energi-infrastruktur – 150 millioner EUR fra Klima- og Transformationsfonden (KTF) – ud af et samlet særligt budget på 500 millioner EUR – skal gå til udbygning af energiinfrastruktur og et brintkerne-net. Resten skal komme fra privat kapital med statslige garantier – om det fungerer (også ift. statsstøtteregler), må tiden vise.
11. Implementering af RED III – Implementeringen skal finde sted inden 30.06.2025 og skal nu ske “snarest muligt”. Om dette mål er realistisk, er endnu usikkert. Der diskuteres pt. en midlertidig direkte anvendelse af RED III i Tyskland. Intet er dog endeligt besluttet.
12. Vindegnede områder – Styringseffekten af vindegnede områder skal sikres. Dette antyder muligvis en udvidelse af “lex Sauerland”, da man ønsker at koncentrere vindkraft til bestemte områder.
13. Regional planlægning – Natur- og artsbeskyttelse skal nu inddrages tidligt i regional planlægning – som også fastsat i RED III og nu bekræftet af koalitionen. Et andet sted i aftalen nævnes det under overskriften “planlægningsacceleration”, at dobbeltkontroller bør undgås. Det bliver derfor interessant at se, hvad der skal tjekkes yderligere på projektgodkendelsesniveau – eller ikke længere skal – og hvor hurtigt det implementeres.
14. Forenkling af TA Lärm og TA Luft – Det lyder godt, men hvordan denne af koalitionen besluttede forenkling konkret skal se ud, forbliver uklart.

Såfremt der måtte være yderligere spørgsmål står vi gerne til rådighed.

Kontakt: Dr. Axel B. Röpke

Der Beitrag Det nye Koalitionsaftale og (vind)energi er vedtaget – meget mediestøj ingen større overraskelser erschien zuerst auf TYSKRET.

Der Beitrag Det tyske netstyrelse fastholder prisniveauet for landvind under udbud erschien zuerst auf TYSKRET.

Der Beitrag Ny rekord for landvind i tyskland: November-udbudsrunden blev overtegnet med en faktor 1,5 erschien zuerst auf TYSKRET.

Ambitiøst tidsplan

Forslaget skal nu vedtages i miljøudvalget den 5. juni og kort efter i Forbundsdagens plenarforsamling. Forbundsrådet skal også stadig give sin godkendelse, hvilket er planlagt til begyndelsen af juli – delstaterne har allerede signaleret deres godkendelse. Så det kommer til at gå stærkt inden sommerferien, og det bliver endnu mere spændende med koalitionspartneren FDP, om de ikke i sidste minut springer fra igen, selv om de p.t. også forventes at være med.

Harmonisering med naturbeskyttelsesloven 

Den nødvendige harmonisering med den tyske naturbeskyttelseslov har fundet sted her: Repowering vil snart være muligt i en afstand på fem gange den nye mølles højde (såkaldte “5H regel”), og operatørerne vil have tid til at opføre den nye mølle inden for 48 måneder efter nedtagning af den eksisterende mølle. Ændringen løser også problemet med operatørens identitet i forbindelse med repowering-projekter.

Hvad skal i det store træk tilpasses for vindmøller på land?

–  repowering vil snart være muligt i en afstand på fem gange den nye mølles højde.

–  en ny mølle skal nu kunne opstilles inden for 48 måneder efter nedtagning af den eksisterende mølle

–  operatørens identitet skal bevises kort før beslutningen træffes (dvs. de facto ingen beslutning, hvis de ikke er identisk eller at der er indsendt en erklæring fra den gamle operatør – husk dog at være forsigtig med at give fuldmagter til administratorer)

–  fremmelse af tidlig påbegyndelse af byggeriet (afsnit 8a)

–  omfattende revision af godkendelsesproceduren (afsnit 10), herunder

> Elektronisk ansøgningsprocedure

> Beskyttelse af forretnings- og driftshemmeligheder

> Regulering af tidsfrister for involverede myndigheder

> Mulighed for ekspertudtalelser

> Fristeregulering for den relevante faktiske og juridiske situation for vedvarende energianlæg og elektrolyseanlæg

> Konkretisering af fuldstændighedserklæringen

> Afkortning af diskussionen

Der Beitrag Vedvarende Energi – BImschG opdatering – bl.a. større afstandsregel under repowering og nemmere procedurer erschien zuerst auf TYSKRET.