Ikon huse lilla: Sagawe & Klages Rechtsanwälte rådgiver virksomheder i ejendomsret

Køb, salg & udvikling af fast ejendom

Juridisk rådgivning vedr. fast ejendom i Tyskland

Vi hjælper dig i forbindelse med alle projekter, som har med køb, salg og udvikling af fast ejendom i Tyskland at gøre. Vores Rechtsanwälte (tyske advokater) har mange års erfaring med rådgivning af klienter fra de nordiske lande. Vi er hjemme i tysk ret om fast ejendom og ved, hvad der driver danske, norske og svenske investorer på det tyske ejendomsmarked. I denne sammenhæng understøtter og rådgiver vi tyske og internationale investerings- og ejendomsfonde vedrørende alle juridiske spørgsmål.

Sådan hjælper vi dig konkret – tre eksempler på vores juridiske rådgivning i forhold til ejendomshandel i Tyskland

Du ønsker at købe fast ejendom i Tyskland som institutionel investor?
Vi kontrollerer forinden alle juridiske aspekter i forhold til den faste ejendom og købet af denne, vi påviser forbundne muligheder og risici, som er relaterede til købet, forhandler og bevidner notarielt købsaftalen på dine vegne og afklarer spørgsmål i forhold til finansiering og långivning.

Du ønsker som institutionel investor at udvikle byggeprojekter?
I så tilfælde kontrollerer vi de juridiske rammebetingelser for dig, vi udarbejder de nødvendige arkitekt- og byggekontrakter og understøtter dig i forbindelse med afklaringen af eventuelle tilladelsesretlige problemer med naboer og andre involverede parter.

Du ønsker som udlejer eller lejer at indgå en lejekontrakt omkring erhvervsejendomme?
Vi rådgiver dig i forhold til alle juridiske aspekter af aftalen, vi udarbejder nye lejekontrakter og fører, hvis du ønsker det, forhandlinger med lejeren eller udlejeren.

Vi rådgiver dig vedr. fast ejendom, særligt inden for disse områder:

  • Køb og salg af ejendomme, udlejningsejendomme, porteføljer: fx due diligence, udkast til købsaftaler og forhandling om købsaftaler
  • Strukturering og ledsagelse i forhold til såkaldte udbudsprocedurer
  • Ejendoms- og projektudvikling: Byggeprojekter, offentligt-privat partnerskab (”public-private-partnership” PPP), naboskabsaftaler, byudviklingsaftaler, offentligt støttet boligbyggeri
  • Bygge- og arkitektret
  • Opdeling af fast ejendom i ejerlejligheder og salg af disse, opdelings-due diligence, vedtægter af ejerforeningen m.m.
  • Erhvervsmæssig lejeret: udarbejdelse og opsigelse af kontrakter m.m.
  • Omkostningsbestemt husleje i offentligt støttet boligbyggeri
  • Almindelig lejelov inklusiv afvikling af retssager, lejeforhøjelser, fremtvingning af lejerens fraflytning og inkassosager
  • Hjælp til den daglige forretning i forbindelse med administration af fast ejendom
  • Drifts- og varmeomkostninger: Afregning og rådgivning vedr. de særdeles komplicerede tyske regler
  • Juridisk vejledning i forhold til ombygning og moderniseringer af fast ejendom
  • Vejledning i forbindelse med selskabsretlige ejendomstransaktioner (share deals)
  • Rådgivning i forhold til finansiering og refinansiering af fast ejendom
  • Rådgivning i forhold til offentligt støttet fast ejendom (entabilitetsberegning, indfrielse af lån, justering af huslejen m.m.)

Du ønsker at købe, sælge eller udvikle fast ejendom i Tyskland?

Dine kontaktpersoner hos Sagawe & Klages inden for dette område er: