Første runde af udlicitation for solcelle-anlæg påbegyndes

27.02.2015

Efter lovgivningsprocessens afslutning i starten af februar måned, har det tyske Bundesnetzagentur meddelt, at den første udlicitationsfase vedr. tariffen for jordbaserede solcelleanlæg begynder den 15. april 2015. Jordbaserede solcelleanlæg, som ellers havde krav på en fast 20-årig el-tarif når de lå indenfor et lokalplan-areal, på ødelagte arealer ligesom deponier, militærbaser eller ved siden af motorveje eller jernbaneskinner, får fremover alene tildelt en tarif via denne nye udlicitations-procedure. Udover det, er der kommet få nye arealer, som hidtil ikke kunne opnå en særlig tarif for installation af solcelleanlæg: specielle arealer, som ejes af Forbundsrepublikken Tyskland.

 

Udover tildeling af tariffen til det specifikke projekt er der ikke særlig mange voldsomme ændringer med henblik på solcelle-anlæg. Når man har vundet en udbudsrunde, har man ligeledes krav på den tarif man har budt for ”sit anlæg” for en fast periode på 20 år fra tidspunktet af tildeling af tariffen.

 

Der bliver i alt udliciteret 150MW som får tildelt en tarif iht. para 3 stk. 1 nr. 1 af udlicitationsdirektivet under udbudsrunden. Udgangspunkt er, at der indtrædes i budrunden med et specifikt projekt, som er klar til at blive bygget. Tariffen bliver tildelt det laveste modtagne tilbud først og øges til mængden af 150MW er opnået under budprocessen. Der må dog ikke overskrides en budgrænse på EURCent 11,29 iht. udlicitationsdirektivets para 8.

 

Proceduren skal selvfølgelig overholde visse formelle regler og der skal helst bruges de skabeloner som Bundesnetzagentur har lagt på sin hjemmeside. Såfremt de formelle krav ikke er overholdt, bliver budet udelukket fra udlicitationsprocessen. En oversigt over de enkelte formularer findes her.

 

Buddet for det nøjagtige projekt skal afgives inden den 15. april 2015 og Agenturet i Bonn skal have modtaget dette inden denne dato.

 

Der henvises til, at der fortsat gælder de gamle regler for jordbaserede anlæg som overgangsregler for anlæg, som er idriftsat inden 1. september 2015. For flere informationer og spørgsmål står vi gerne til rådighed.